By M. Middelboe den Onsdag, 20. november 2019
Kategori: Bestyrelse

En professionel bestyrelse kan betale sig selv hjem

At få en professionel bestyrelse er ikke gambling med ejerlederens virksomhed – tværtimod så øger det værdiskabelsen markant, og endda til en overkommelig pris sammenlignet med at fastansætte og forsøge sig med at indlemme erfarne ledere udefra i den ejerlederkultur. Det er tilmed en helt fleksibel investering, fordi man kan skrue op og ned for blusset og skifte ud på holdet, så kompetencerne og udbyttet af bestyrelsens arbejde følger med tiden.

Professionelle bestyrelse har bevist sit værd

En undersøgelse fra Copenhagen Business School viser, at værditilvæksten i ejerledede virksomheder med professionelle bestyrelser ligger mellem 24% og 47% højere end i tilsvarende ejerledede virksomheder med interne familiebestyrelser – lavest i virksomheder med 10-49 ansatte og højest i virksomheder med mere end 250 ansatte. Det fremgår af CBS Center for Ejerledede Virksomheder, rapport nr. 8 om Bestyrelser i Ejerledede Virksomheder, oktober 2019, som kan downloades her: cbs.dk/Bestyrelser i ejerledede virksomheder.

Værdi har sin pris

En professionel bestyrelses skaber altså ekstra værdi, men hvad koster det så? Hvor bestyrelseshonorarer tidligere var uigennemsigtigt, så er der i dag flere muligheder for at få færten af det, fx nævnte CBS rapport. Afhængig af antal ansatte i virksomheden, men uafhængig af branche, ligger de typiske bestyrelseshonorarer/år for menige bestyrelsesmedlemmer fra 60.000 kr. til 145.000 kr. og for bestyrelsesformænd fra 90.000 kr. til 330.000 kr. – i begge tilfælde nogen endnu lavere og endnu højere. En anden mulighed er Board Partner Bestyrelsesrapporten 2020. Her ligger de typiske honorarniveauer/år for menige medlemmer mellem 25.000 kr. til 75.000 kr. og for formænd fra 40.000 kr. til 140.000 kr. – også her nogen endnu lavere og endnu højere.

Tallene i både CBS og Board Partner rapporten skal dog læses med omhu og omtanke for undersøgelsernes datagrundlag. CBS-rapporten dækker fx mange flere og større virksomheder end Board Partner rapporten, som dækker ca. 1.400 bestyrelsesmedlemmer med hovedvægten på virksomheder med 10-49 ansatte, hvorfor honorarniveauet her er lavere end i CBS-rapporten.

Value for money

Den gode bestyrelse tilfører en bred palette af management viden om ”hvad” der skal til, ofte fra din egen branche og måske endda med kærkommen inspiration fra andre brancher. Men den rigtigt gode bestyrelse tilfører også stærk leadership erfaring, og hjælper dig med ”hvordan”, så du kan holde ”snuden i sporet”, og dine gode planer og mål rent faktisk kommer i hus til tiden.

Men glem ikke det allervigtigste, som er den gode kemi med formanden og hele bestyrelsesholdet, så du trygt tør dele koden til din ”bankboks”.

Jeg stiller gerne op til uforpligtigende dialogkaffe, hvis du vil vende en konkret sag.

Mads Middelboe

Executive Advisor & CEO

Leadmore ®

Tidligere artikler i seríen om professionelle SMV bestyrelser:

Udnyt SMV potentialet med professionelle bestyrelser

Sådan sætter du som ejerleder det rigtige bestyrelseshold

Når bestyrelsesholdet er på plads, skal der allerførst styr på ”husholdningen”

Når ”husholdningen” er på plads, så handler det om ”hvad” og ”hvordan”

Sådan kan du finde tiden til dit bestyrelsesarbejde

Hold dig altid gode venner med banken

”Du må godt” ringe til en ven

Undervurder aldrig kulturen ved forandringer

Pas på lommesmerter og utålmodighed

Et familieråd kan gavne din bestyrelse

Der skal to til en god bestyrelsestango

Viljen til en professionel bestyrelse er vigtigere end evnen

Relaterede indlæg