Både uerfarne og erfarne ejerledere kan komme i tvivl eller simpelthen mangle svarmuligheder på et problem, som kræver sin løsning her og nu. Måske er der lang tid til næste bestyrelsesmøde, så det kan være godt at have en livline du kan ringe til , ligesom i ”hvem vil være millionær”. Det kan være formanden, de øvrige bestyrelsesmedlemmer eller adgang til nogen i deres netværk.
Du kan ikke vide alt
Mange ledere vil gerne fremstå professionelt og altid med svar på rede hånd. Men du bør aldrig være for stolt til at række ud for at søge et godt råd, få bekræftet eller blive udfordret på din egen umiddelbare løsning. Erfaringer kommer sjældent ved at læse sig til det, men ved at prøve det og tale med andre om det – vi har jo alle lært det vi kan af nogen andre. To par øjne ser nu engang mere end ét, og bestyrelsens rolle er ikke kun at være tilgængelig ved bestyrelsesmøder. Ofte skabes værdien af en bestyrelse mellem møderne, og et enkelt kald kan være guld værd.
Et advisory board kan også hjælpe til
En livline kan ikke altid løse problemet på et enkelt telefonkald, men kan skabe inspiration og accelerere yderligere initiativer til problemets løsning, fx en ekstraordinær bestyrelsesworkshop eller en workshop med andre inviterede rådgivere fra netværket. Er udfordringen af mere permanent karakter, eller kræver løsningen et længerevarende arbejde, så kan man etablere et advisory board. I modsætning til en bestyrelse, som har permanent karakter med faste møder og den lovgivningsmæssige kontrolforpligtigelse, så kan et advisory board være en givtig ad hoc løsning, hvor rådgiverkompetencerne sammensættes løbende efter behov.
Fritaget for kontrolansvaret vil et advisory board kunne fokusere 100% på den konkrete udfordring, ligesom kreativiteten kan få mere frit løb uden snærende risiko hensyn. Således kan at advisory board lave ”konkurrencedygtige” beslutningsoplæg, som bestyrelsen naturligvis vurderer, justerer og beslutter. Et advisory board kan også være en lærerig forløber til etablering af en rigtig professionel bestyrelse.
Jeg stiller gerne op til uforpligtigende dialogkaffe, hvis du vil vende en konkret sag.
Mads Middelboe
Executive Advisor & CEO
Leadmore ®
Tidligere artikler i seríen om professionelle SMV bestyrelser:
Udnyt SMV potentialet med professionelle bestyrelser
Sådan sætter du som ejerleder det rigtige bestyrelseshold
Når bestyrelsesholdet er på plads, skal der allerførst styr på ”husholdningen”
Når ”husholdningen” er på plads, så handler det om ”hvad” og ”hvordan”