Møllevangen 10B, Sørup, DK-3480 Fredensborg +45 2929 3000
Med en typisk ejer horisont på 4-7 år fra køb til exit, og en ambition om at maksimere værdiskabelsen i ejerperioden, så har det været naturligt at indføre nye ledelsesparadigmer fra top til bund i ledelsessystemerne.
Eksempler herpå er, når kapitalfondene allerede i købsprocessen har gennemført ekstensive fakta analyser, så de fra starten kan sætte det rigtige bestyrelses- og direktionshold til at løse den strategiske og operationelle opgave, som de har defineret for deres ejerperiode. Eller de går fra at sammenligne sig med sine nærmeste konkurrenter til verdensklasse benchmarking, og de lange demokratiske beslutningsprocesser afløses af korte fakta baserede beslutningsprocesser. Sidst men ikke mindst, deres evne til at håndtere store mængder kompleksitet under meget korte deadlines.
Med de rigtige kompetencer på bestyrelsesteamet, bliver det også naturligt og tilmed frugtbart, at bestyrelsen rykker tættere på ledelsen i sparringsprocesser og løsning af projektorienterede udviklingsopgaver, naturligvis under behørig hensyntagen til principper og anbefalinger om god selskabsledelse.
Der er sagt meget om kapitalfondes måde at lede virksomhed på, ikke alt lige smukt og der er sikkert også mange fordomme imellem. Men ét er sikkert - der er flere væsentlige ledelsesdiscipliner, med gode og reelle formål om at accelerere forandringer og værdiskabelse, som alle virksomheder kan have nytte af – eller får brug for, den dag deres konkurrent er drevet af en kapitalfond.
Det er min vurdering, at der i disse år opleves en klar trend med professionalisering af bestyrelsesarbejdet, og at det finder hurtigt vej ind i andre ejerformer som familieejet, partnerejet og ejerledet virksomheder. Alle har de set behovet for at styrke deres topledelsesniveau med forretningskritiske kompetencer, ledelsessparring og ikke mindst sikre at de som oftest mere entreprenante ledelsesmiljøer får sat fokus på både at planlægge og eksekvere strategien og de rigtige prioriteter - alt sammen med formålet at styrke virksomhedens soliditet og omdømme blandt kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
For mit eget vedkommende bød 2013 på 3 nye bestyrelsesposter:
COMM2IG er en dansk partnerejet totalleverandør af kundetilpassede IT løsninger baseret på et komplet udvalg af hardware, software og support til både private erhverv og den offentlige sektor. En fusion mellem COMM2 og 2IG og omsætter for ca. 700 DKKm. Fokuserer i dag på eksekvering af ny vækststrategi.
HassBerg er en dansk partnerejet leverandør af kontormøbler og indretningsløsninger til kreative og effektive kontor- og uddannelsesmiljøer til både private erhverv og den offentlige sektor i Danmark og export. Omsætter for et tocifret million beløb og fokuserer i dag på eksekvering af ny vækststrategi.
Telecare Service er en mobiltelefonreparatør, som servicerer både mobilselskaber, mobiltelefonproducenter og forhandlere på det nordiske marked. Omsatte i 2012 for 134 DKKm og fokuserer i dag sammen med den nye hovedaktionær, kapitalfonden Catacap, på eksekvering af en nordisk konsolideringsstrategi.
Den generelle bestyrelsestrend afspejler sig også i min egen bestyrelsesportefølje, der i dag er bredt sammensat på seks forskellige brancher og tæller fire ejerformer, og tilsammen omsætter for cirka 4 milliarder DKK med 1.500 medarbejdere:
Telecom: Ventelo AS (EQT) – Bestyrelsesmedlem
Læs mere: www.ventelo.no
Telecom: Telecare Service A/S (Catacap) – Bestyrelsesformand
Læs mere: www.telecareservice.dk
Telecom: Mobil2 AB og SAB Holding A/S – Bestyrelsesformand
Læs mere: www.mobil2.se
IT/software: CDRator A/S – Bestyrelsesmedlem
Læs mere: www.cdrator.com
IT/software: COMM2IG A/S – Bestyrelsesformand
Læs mere: www.comm2ig.dk
Kontormøbler: HassBerg A/S – Bestyrelsesformand
Læs mere: www.hassberg.dk
Markedsanalyse: Wilke A/S – Bestyrelsesmedlem
Læs mere: www.wilke.dk
Fødevarer: Kohberg Bakery Group – Bestyrelsesformand
Læs mere: www.kohberg.com og www.koff.dk
El-tavler: Løgstrup Steel A/S – Næstformand
Læs mere: www.logstrup.com
IT/software: JO Informatik – Bestyrelsesmedlem
Læs mere: www.jo-informatik.dk
Jeg ønsker jer alle et fremgangsrigt og værdiskabende bestyrelsesår 2014
Mads Middelboe
CEO & Executive Advisor
Leadmore®
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://leadmore.dk/