Møllevangen 10B, Sørup, DK-3480 Fredensborg +45 2929 3000
Generelt
VUCA (Volatility, Uncertainty, Complexity og Ambiguity), disruption, eksponentielle forretningsmodeller, GDPR (General Data Protection Regulation), LCI (Leadership Capital Index), CSR (Corporate Social Responsibility), og stakeholder management.
Teknologi
Digitalisering, big data, blockchain, algoritmiske analyser, AI (Artificial Intelligence), AR/VR (Augmented/Virtual Reality), cloud, machine learning, UC (Unified Communication), 5G, IoT (Internet of Things), 3D print, droner, chaufførløse og eldrevne køretøjer, quantum computing og cybersecurity.
Produktudvikling
Co-creation, broadcast search, crowdsourcing/-funding og hackathons.
Produktion
Smart Factory, Industry 4.0, automatisering, robotificering, LEAN, Six Sigma, smart energy og predictive/remote maintenance.
Marketing/salg/logistik
Omnichannel, social media, content marketing, social selling, SEO (Search Engine Optimization), customer journey, DTC (Direct to Customers), LMDC (Last Mile Delivery Cost) og deleøkonomi.
HR
Employer advocacy/-branding, diversitet og inklusion, millennials- og talent management, HR outside-in, paradox navigators, transition-/change management, outsourcing, off-/right-shoring og GIG economy (freelance jobs).
Mit ærinde her er ikke at forklare og uddybe de mange buzzwords, ej heller at stille spørgsmålstegn ved værdien af dem, men derimod at stille spørgsmålstegn ved det vi holder på med i dag.
Lederskab er også fravalg
Selv strømmen af gode råd er eksponentiel, men jeg har ét godt råd, hvis du vil lykkes med at få noget af det nye til at ske og ikke forblive ved snakken:
Vær klar og tydelig med både tilvalg og fravalg, og gå selv forrest som rollemodel for dine medarbejdere.
I en verden med skrappe finansielle vækstmål, ekstrem innovativ konkurrence fra både kendte og ukendte kanter, begrænsede ressourcer og kontinuerlige læringsbehov, så er det vigtigste, at du sikrer, at bægeret ikke flyder over - for så går det meste jo alligevel tabt. Selv til denne opgave findes der mange modeller og buzzwords, men lad mig give mit sommerferietip i øjenhøjde.
Hvis du ikke vælger fra, for en tid eller for altid, så bliver alt prioriteret og dermed ingenting prioriteret. Din vigtigste kompetence er derfor at kunne læse dit marked, tænke ikke bare ét, men to skridt foran alle andre, og prioritere det som virkelig kan skabe værdi – du skal have modet til at turde vælge fra, også selv om det kan koste lidt på den korte bane. På den måde kan du udstikke en klar retning, sætte realistiske resultatkrav og give dine medarbejdere et engagerende råderum.
Du skal mestre eksekvering for at skabe værdi
Som ledere må vi ikke glemme at bruge tid regelmæssigt med vores teams på at sikre, at alle kan hænge deres opgaver og mål op på jeres ”strategiske knagerække”. Vær klar og tydelig i din opgave delegering og deadlines, så du sikrer mening i arbejdet for den enkelte. Gør det legitimt for medarbejderne at udfordre dine prioriteringer og fravalg – eller mangel på samme. Deleger kun opgaver, som matcher medarbejdernes evner og potentiale, og følg regelmæssigt op med nødvendig støtte, så I sammen når de målsatte resultater til tiden.
Ofte kan vi opleve, at vi bliver ved med at udføre opgaver, blot fordi vi har været dygtige til at institutionalisere dem, dvs. vi gør det uden egentlig at tænke over, om det fortsat skaber værdi, eller om der er nogen, kunder eller kolleger, som rent faktisk efterspørger det.
Så hvorfor ikke bruge sommerferien til at tænke på, hvad du kan vælge fra, så kan du skabe rum for at lykkes med dine mange tilvalg, som jo alligevel presser sig på?
Rigtig god sommerferie
Mads Middelboe
Executive Advisor & CEO
Leadmore ®
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://leadmore.dk/