Leadmore logo vector

Møllevangen 10B, Sørup, DK-3480 Fredensborg      +45 2929 3000

Del via…

Abonner og få det hele med

Disruption bygger grundlæggende på kundedrevet lederskab

Efter at have været stiltiende tilskuer til den omfangsrige debat om disruption og deltaget I flere konference om emnet sammen med hundredvis af ledelseskolleger, har jeg nu lyst til at dele mine refleksioner om emnet. At bedømme udfra omfanget af akademisk research, den sociale medie interesse og deltagerantallet på konferencer, så synes disruption at være en særlig udfordring for de etablerede spillere.

 

 

Det handler ikke kun om teknologi – gør det enklere ved at sætte kunderne først

Det er korrekt, at computer kraft, big data, telecom netværk, mobilitet, kunstig intelligens, robotter og 3D printere m.m. har udvidet mulighederne og accelereret hastigheden af disruption. De fleste er nye spillere og andre er for at beskytte og udvikle deres nuværende forretning. Tilsyneladende så er det meget lettere for de nye der starter fra scratch, men de etablerede spillere ofte må slås mere for det, fordi de bliver paralyserede og fanget i et teknologi spindelvæv, en klemme som forstærkes af frygten for at forlade sin komfort zone.

Omend jeg nok ikke er blandt de ægte og bedste disrupters af denne verden, så har jeg gjort fremskridt ved at simplificere udfordringen. Min pointe er, at det ikke kun handler om teknologi, og slet ikke i udgangspunktet. Du kan derimod med fordel tage kompleksiteten og ubekvemmeligheden ud af diskussionen ved simpelthen at fokusere på tre helt basale ting, nemlig hvordan du kan gøre livet bedre, lettere og billigere for dine kunder.

Value innovation – mere for mindre

Gennem årene har jeg selv støttet mig til et kundefokuseret ”value-innovation” koncept, som er designet til at skabe produktdifferentiering og lavere omkostninger på samme tid, dvs. evnen til at tilbyde mere for mindre, snarere end mere for mere. Mange har researchet herom, men min personlige reference er  Ben M. Bensaou, Professor of Technology Management at INSEAD, som jeg havde fornøjelsen at samarbejdede med i min tid som CEO for TDC Nordic Mobile.

I korthed handler value innovation, om at rekonfigurere værdikurven for dit produkt eller service, og skabe et ”blue ocean”. Hvilke nuværende egenskaber kan du eliminere eller reducere for at spare omkostninger? Hvilke egenskaber kan du forøge eller introducere for at differentiere, og dermed samlet set tillige opnå skalafordele via større efterspørgsel? Jeg foretrækker denne tilgang frem for en teknologitilgang, da Cirque du Soleil casen er et perfekt eksempel på, at disruption ikke nødvendigvis er teknologidrevet, men snarere et mindset om strategisk kundeindsigt og differentiering.

Jagt ikke teknologien i første instans, tænk på kundeoplevelsen og find så teknologien, den er der helt sikkert. Sæt dig selv i kundens stol i stedet for din CTO’s stol. Tænk vildt og stort – vær ikke bange for at blive opfattet en smule grinagtig af kollegerne. Ultimativt kan du bringe co-creation i spil og involvere kunderne, det kan maksimere kreativitet og forankringen på begge sider af bordet. Bed så din CTO om at finde den fornødne teknologi, men glem ikke at spørge din CFO om I kan komme til at tjene penge på det?

Disruption handler rigtigt meget om lederskab

De truende disrupters mestrer ikke kun ny teknologi og nye forretningsmodeller, de er typisk også bedre til at eksekvere end de etablerede spillere. Selv den bedste plan kan fejle med gennemsnitlig ledelse, mens den næst bedste kan blive en succes med værdiskabende ledelse. Det er derfor dit chefskab skal befrugtes af dit værdidrevne lederskab, som handler om at skabe og dele visioner om unikke tilbud til kunderne, og sikre organisationens evne til at levere. Gennem årene har jeg selv oplevet, hvor svært det kan være i en travl hverdag, hvor der er så meget der skal fixes for at den eksisterende forretning overlever og giver smør på brødet. De bedste i den gamle skole kan være eminente til at skabe løbende, men dog inkrementelle forbedringer og produktivitetsgevinster. Men de risikerer at blive den bedste i et faldende marked og misse det nye tog.

Det er selvfølgeligt helt afgørende at udstikke den rigtige retning og udpege prioriteterne. Men en klassisk fælde er, at alt bliver til prioriteter, noget mere end andet, men alligevel prioriteter. Derfor må du involvere de ”ægte eksperter” i din organisation og blandt dine kunder, og turde fravælge noget med modige satsninger – det er værdiskabende lederskab. Prøv for eksempel en tilgang, hvor disruption ikke handler om ”langhåret” fremtid, men er løsningen på jeres nuværende udfordringer – tænk mere end kun ét skrift fremad.

Bestyrelser og direktioner skal lede mere

At udnytte disruption til at skabe sin egen vækst er meget mere end teknologi - det handler ligeså meget om dit lederskab. Både bestyrelsen og direktionen må skabe den rette balance mellem kontrol og godkendelsesopgaverne samt forretningsudviklingen. Sidstnævnte indbefatter at forankre den rigtige retning, skabe manøvrerum, sætte ambitiøse mål og deadlines, og sidst men ikke mindst sikre tilstedeværelsen af de rette kompetencer til at eksekvere, enten internt eller via eksterne netværk og partnerskaber. I mange tilfælde ganske vist lettere sagt end gjort – men ved at lade dit lederskab styres af, hvad du kan gøre for at begejstre dine kunder, så indsnævres i det mindste perspektivet for hvad der skal gøres og hvordan.

God fornøjelse med at disrupte dig selv.

Mads Middelboe

Executive Advisor & CEO

Leadmore ®

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Executive coaching og mentoring - noget for dig?
Banebrydende muligheder i dansk ledelsespraksis me...

Relaterede indlæg

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://leadmore.dk/

Abonner og få det hele med

Abonner og få det hele med