Leadmore logo vector

Møllevangen 10B, Sørup, DK-3480 Fredensborg      +45 2929 3000

Del via…

Abonner og få det hele med

Et familieråd kan gavne din bestyrelse

Det er ikke usædvanligt, at familieejere eller familieledelser kan være uenige, fx om strategi, prioritering, køb eller lukning af forretningsområder, fordi det kan være følsomt for den enkelte. Det kan være beslutninger, som griber ind i familiemedlemmers egne ansvarsområder, personlige interesser, kompetencer og følelser, og som medfører uønskede konsekvenser for ”egne børn”.

 

Det kan derfor være en udfordring for den professionelle bestyrelse at tjene alle aktionærers interesser og samtidig gøre det, som er det ”rigtige” for familiens virksomhed. Familieuenigheder kan blokere kritiske beslutninger, forsinke eller omgå eksekveringen af trufne beslutninger. I værste fald kan det føre til familiestridigheder, som kan have ulykkelige konsekvenser for både virksomheden og familieskabet.

Skab et ”familierum” som hjælper bestyrelsen

Et familieråd kan hjælpe bestyrelsen med at træffe og gennemføre de ”rigtige” men følsomme beslutninger. Familierådet er strukturerede men uformelle ”familie interne” drøftelser af følsomme beslutninger uden bestyrelsens deltagelse. Jeg har gode erfaringer med at trække familierådskortet, når kritiske og følsomme beslutninger lader vente på sig, fordi familien ikke er enig. Det kan give et bedre diskussionsmiljø uden ”gidseltagning” i forhold til de professionelle bestyrelsesmedlemmers anbefalinger. Det giver et friere rum til at vende både familiens og virksomhedens historik og fremtid, familiemedlemmernes personlige styrker og svagheder, og deres fremtidige roller i virksomheden eller som medejere.

Giv din bestyrelse råderum

Et familieråd bør ikke blive en permanent ”overbestyrelse”, da det kan medføre forsinkende bureaukrati og endda hæmme bestyrelsens motivation for at agere proaktivt til virksomhedens og familiens bedste. Om end familien jo udgør aktionærkredsen og dermed er bestyrelsens ”chef”, så bør bestyrelsesformanden sikre en god balance mellem familieråd og bestyrelse, så virksomheden kan udvikle sig med rettidig omhu.

Jeg stiller gerne op til uforpligtigende dialogkaffe, hvis du vil vende en konkret sag.

 

Mads Middelboe

Executive Advisor & CEO

Leadmore ®

 

Tidligere artikler i seríen om professionelle SMV bestyrelser:

Udnyt SMV potentialet med professionelle bestyrelser

Sådan sætter du som ejerleder det rigtige bestyrelseshold

Når bestyrelsesholdet er på plads, skal der allerførst styr på ”husholdningen”

Når ”husholdningen” er på plads, så handler det om ”hvad” og ”hvordan”

Sådan kan du finde tiden til dit bestyrelsesarbejde

Hold dig altid gode venner med banken

”Du må godt” ringe til en ven

Undervurder aldrig kulturen ved forandringer

Pas på lommesmerter og utålmodighed

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Der skal to til en god bestyrelsestango
Pas på lommesmerter og utålmodighed

Relaterede indlæg

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://leadmore.dk/

Abonner og få det hele med

Abonner og få det hele med